|
|
Astrid
gik ud på gangen og så ud af vinduet, jeg gik med. Jeg fik et chok.
Det
var nok fordi jeg ikke så, hvad jeg håbede.
Jeg havde
regnet med smukke
blomster og grønt græs. Der vár træer, men de var sorte, som om at der
havde været ildebrand. Luften var mørkegrå.
Jeg
kiggede på Astrid, hun var lige så chokeret som jeg.
Der var noget
galt! Jeg ville vække Mark, men Astrid var på vej.
Jeg løb med ind i kupeen. Da jeg kom ind sad Astrid og fortalte, hvad
vi havde set. Mark styrtede ud til vinduet men kom hurtigt ind igen.
Man kunne se at han var bange, selvom han prøvede at skjule det.
Jeg gik igen ud til vinduet. Der hørte jeg den samme lyd, som om
natten. Det lød som en hvæsen.
Jeg kiggede ud, og der så jeg en stor slange med en rød
dusk på halen. Dens øjne var røde uden pupil, og dens tænder var
sylespidse, dens mund var åben og den hvæsede mod toget.
Astrid og Mark havde også set den. Astrid gik baglæns, hun
rystede af frygt og Mark var stivnet. Jeg løb ind i kupeen eller det
var det jeg ville, men jeg løb ind i døren og besvimede.
|
|