home                                       CARLA MAGDALENE SØRENSEN

 


Carla-4-year-old-web.jpg (42456 byte)

Carla Magdalene
Sørensen

*30.04.1889
Død 03.02.1983

Mor:
Alvilda Francisca
Eleonora Conradsen

*25.12.1867
Død 07.09.1944

Far:
Hr. Sørensen

Søskende:
Børge Conradsen
Oda

Bedste (mormor:)
Inger Marie 
Simonsdatter
*25.09.1844
Død 24.07.1928

Morfar:
Jørgen Emil Conradsen
*20.03.1842
Død 09.03.1903

Mand: 
Åge Henry Frederiksen
*24.02.1888
Død 24.07.1963

Børn:
Grete
*30.12.1910
Død 13.8.1939

Hans Aage
*29.9.1914
Død 29.12.1947

 

Carla Magdalene Sørensen blev født den 30 april 1889.

Carla´s mor, Alvilda Francisca Eleonora Conradsen, var næstældste barn af en flok på 13, hvoraf de 4 døde som små.
Da Alvilda ikke blev gift med Carlas far, - det hed sig, at hun ikke ville have ham, fordi han stammede, - blev hun boende hjemme, og Carla voksede derfor op hos sine bedsteforældre og alle deres børn. 

Jeg har ofte undret mig, når Carla fortalte om sin onkel Ejner, der yndede at løbe efter hende, drille og slå på tæven, som det hed. En noget besynderlig onkel at have. Et kig i kirkebøgerne får onkel Ejner til at blive helt menneskelig igen, som den yngste af Carlas onkler var han nemlig kun 3 år ældre end hende! 

Den store familie boede i en lejlighed, der lå på  hjørnet af Jagtvej og Kronborggade, på Nørrebro i København. Lejligheden lå på 4 sal, med en perfekt udsigt til vejene, hvor de interessante nye tingester kaldet automobiler, begyndte at trille forbi. 
Carla holdt meget af at stå ved vinduet og studere dem, men biltrafikken  var endnu så sparsom, at det kunne tage sin tid før der var bid. Bedste mente at Carla brugte alt for lang tid ved vinduet. 

Bedste var i det hele taget en meget beslutsom dame, der hev sine slippers af, for at slå med dem, når familiens unge mænd kom for sent hjem. 
For at holde styr på pigerne, brugte Bedste en anden teknik. Hvis Carla begyndte at tale om at "gå i byen", fik hun nemlig straks dårligt hjerte, og sådan et kan man jo ikke forlade. Til tider drejede det sig om krampe, hvilket vel heller ikke lægger op til en festlig aften i byen. Carla blev hjemme. 

Bedste sendte en dag Carla hen til naboen med et telegram, i anledning af at en af døtrene der, skulle konfirmeres. Der mødte Carla sin kommende mand Henry, han var bror til konfirmanden.

Selvom de blev forlovede, var der dog stadig en vis høflig afstand mellem dem, og skulle det ske at de tilfældigt passerede hinanden på gaden, kunne det ikke falde Carla ind at gøre opmærksom på sig selv. Det var helt op til Henry, om de gik forbi hinanden uden at hilse, som det skete ind imellem.

Carla og Henry blev gift 15.10.1910 

( Fortsættes.)