home                                HENRY ÅGE FREDERIKSEN 1888

 

Henry som konfirmant 300.JPG (32146 byte)

Henry Åge Frederiksen
*24.02.1888
Død 24.07.1963

Mor:
Anne Marie Pedersen *08.08.1866
i Asperup på Fyn.

Far:
Hans Peter Frederiksen
*14.05.1859
i Græsted.

Søskende:
Astrid Sofie
*14.11.1884,
senere gift Olsen.

Ernst Christian, *18.10.1890. 

Emmy Ingeborg *18.07.1894
senere gift Sørensen 

Esther Emilie Dorthea *3.02.1902
senere gift med
Emil Mathiesen,
emigreret til  Amerika

Hustru:
Carla Magdalene Sørensen

Børn:
Grete *30.12.1910
Død 13.8.1939

Hans Aage *29.9.1914
Død 29.12.1947

 


Henry Åge Frederiksen blev født den 24 februar 1888.

Han var ældste søn i ægteskabet mellem møllermester Hans Peter Frederiksen fra Græsted, og Anne Marie Pedersen fra Fyn. Da Henry blev født, boede familien i Sankelmarksgade 3, 4 sal, i København. 

Henrys far arbejdede i 23 år som møllermester på Bispebjerg Mølle. De sidste år af sit liv arbejdede han på Hjemdalsgade brødfabrik. Han døde i 1927 efter et fald med sin cykel. Ulykken blev omtalt i avisen næste dag, hvor der stod at "maskinen lå hen over afdøde".

Henry havde en 3 år ældre halvsøster, Astrid Sofie (1884), fra faderens første ægteskab, og så havde han tre yngre søskende; 
Ernst Christian (1890), 
Emmy Ingeborg (1894),og 
Esther Emilie Dorthea (1902).

Henry levede sit arbejdsliv på søen, og kom som følge deraf til at tilbringe et år i New York under første verdenskrig, og 5 år på Færøerne under anden verdenskrig. 

Han startede med at sejle i 1906, som 18 årig. Han fik hyre på skibet Thor, der sejlede mellem København og Rønne. 

Tre år efter, den 19 maj 1909, 21 år gammel, sejlede han sin første tur på Amerika båden "United States", ansat som kahytsopvarter. 
Turen gik til New York og tilbage igen, den varede alt i alt  4 uger. Efter hjemkomsten til København havde Henry fri en uge, inden han skulle sejle igen. På havet i 4 uger, og hjemme i en. 

15 oktober 1910  blev han gift med Carla Sørensen. Et godt valg for Henry, for Carla blev den mest flittige og beskedne hustru man kan tænke sig. De mange udfordringer, som livet kom til at byde på, klarede hun uden at klage. Og der kom  mange. 

Henry og Carla fik to børn. Grete, der blev født den 30.12 1910 mens Henry var på søen, og Hans Aage der blev født 29.9 1914

I 1913 blev Henry indkaldt som soldat for en kort stund. Herefter sejlede han igen, nu med hyre som bartender.

1914 atter indkaldt en måneds tid, og derefter hyre på skibet "Oscar ll"

Henry fortsatte med at sejle mellem København og New York, indtil han i 1918 strandede i USA pga. første verdenskrig. 

I det år Henry opholdt sig i New York, fik han mange venner, og i  cigarkassen med minder, havde han billeder af nogen af dem. Han forsynede bagsiden
af sine billeder med forskellige notater. 
På billedet her står der 
"Venner fra Amerika"


"Jeg var med dette Skib i mange Aar mellem Kbhvn og Færøerne" har Henry skrevet bag på dette fotografi af skibet Tjaldur.

Læs evt. mere om skibet Tjaldur i bogen:

Fire skibe med
navnet Tjaldur

 

Af Bjarni Åkesson Filholm

120 sider

ISBN 87-90924-11-8 udgivet 2003
af Forlaget Nautilus

 

-som også har en omfattende kildehenvisning.

 

 

 

 

 

 



"Om bord i S/S Tjaldur 1945".

Henry fik hyre som hovmester på skibet Tjaldur, der sejlede mellem København og Færøerne. Da 2 verdenskrig bredte sig til Danmark, kom det til at betyde stop for sejladsen. Skibet var på Færøerne på det tidspunkt, og Henry måtte blive deroppe under hele krigen, i 5 år.

(fortsættes.)